Kanazawa - the jewel of Japan

Japan er et land der er fuld af forunderlige ting og det kan være ret svært at finde ud af hvad man skal se først 😅
For man må desværre indse at man ikke kommer til at se det hele! 😫
Men hvad skal man så absolut se når man er i Japan?
Denne gang tager vi til Kanazawa. Området kaldes for Japans juvel og det er der også en årsag til. Kanazawa byder på lidt af det hele, men det er generelt bare en fantastisk by i Japan med masser af kultur og historie. Jeg har selv været der og oplevet nogle af de mest spændende og unikke ting, som byen har at byde på. Jeg har samlet lidt interessant information om byen og området, samt en kort liste over de vigtigste ting man bør se byen.
Jeg har dog desværre ikke billeder af det hele, da nogle af de her forslag er på min egen to-do liste, sorry!




Kanazawa Castle 🏯
Byen har en rig historie som hjemsted for Maeda-klanen, som var den næstmægtigste feudalherre efter Tokugawa-shogunatet i Edo-perioden. Maeda-klanen støttede kunst og kultur i byen, hvilket resulterede i mange imponerende bygninger og landskaber, som stadig kan ses i dag.
Et eksempel er Kanazawa Castle, som blev opført i 1583 og løbende genopbygget efter brande og krige. I dag kan du besøge slottet og beundre dets arkitektur og udsigt over byen. Inde i slottet får du at se hvordan slottet er bygget og en masse om historien bag. Billetten er ikke dyr og kombineres med en Kenrokuen-billet for at gøre det endnu billigere.
Kenrokuen
En anden arv fra Maeda-klanen er Kenrokuen, som er en af Japans tre bedste landskabshaver og af mange betragtet som den smukkeste af dem alle. Haven blev anlagt over 200 år fra det 17. til det 19. århundrede som en privat have for Maeda-familien, men blev åbnet for offentligheden i 1871. Haven har et areal på 11 hektar og opfylder de seks kriterier, som udgør en perfekt have: rummelighed, ro, kunstfærdighed, antikvitet, vandkilder og panoramaudsigt. Du kan nyde haven året rundt med forskellige blomster og træer, såsom kirsebærblomster om foråret, iris om sommeren, ahorn om efteråret og yukitsuri (sneophæng) om vinteren.


Naga-machi distriktet 🏯
Kanazawa har også bevaret nogle af sine gamle bydele, hvor du kan opleve atmosfæren fra Edo-perioden. En af dem er Naga-machi District, hvor samuraierne boede. Her kan du se nogle af de originale murede boliger med stråtag og besøge Nomura-ke, et restaureret samuraihus med en smuk have.
Det var virkeligt flot om aftenen.



Higashi Chaya Distriktet
Et andet levn fra fortiden er Higashi Chaya District, hvor geishaerne underholdt deres gæster med sang, dans og musik. Her kan du se nogle af de elegante tehuse med lakerede facader og besøge Shima Teahouse Museum, et tidligere geisha-hus med en flot autentisk indretning.

Bladguldets hovedstad
Ordet Kanazawa betyder “gylden sump” på japansk, for byen har faktisk en lang tradition for at fremstille kunsthåndværk med guld, såsom bladguld og guldlak. Du kan se nogle af disse smukke værker på Kanazawa Yasue Gold Leaf Museum eller prøve at lave dit eget på Hakuza Honten.
Omochi market
Kanazawa er også kendt for sin kulinariske scene, som byder på lækkert friske skaldyr fra Det Japanske Hav og lokale specialiteter, kaldet kaga ryori (traditionel mad fra Kaga-regionen). Prøv f.eks. jibuni (kylling og grøntsager i tyk sovs) og Hasu-mushi (dampet lotus-rod), samt søde sager som wagashi (japansk konfekt) og soft ice med bladguld. Du kan finde mange lækre spisesteder på Omicho Market, som er byens største og livligste marked.
Henn Na Hotel
Skal hoteloplevelsen være lidt anderledes?
Så kan du blive betjent af en robot dinosaur hos Henn Na Hotel. Det ligger desuden rigtigt godt lige ved siden af Kanazawa Castle og Kenrokuen områderne, så du nemt kan komme hjem efter en lang, lang gåtur derinde!
Så hvis vi lige skal koge det hele ned til en spiselig liste med lidt ekstra:
1. Kenrokuen: En af Japans tre bedste landskabshaver med en fantastisk skønhed året rundt.
2. Kanazawa Castle: Det tidligere sæde for Maeda-klanen med en imponerende arkitektur og historie. 🏯
3. Higashi Chaya District: En af de gamle geisha-bydele med elegante tehus og atmosfære. 👘
4. Naga-machi District: Kanazawas tidligere samurai-bydel med originale boliger og en restaureret samurai-have.
5. Omicho Market: Byens største og livligste marked med friske skaldyr, lokale specialiteter og søde sager. 🍥🍘🍡
6. Ninjadera: Et tempel udstyret med hemmelige døre og fælder, som var designet til at beskytte Maeda-familien mod angreb.
7. Seisonkaku Villa: En smuk japansk villa ved siden af Kenrokuen, som blev bygget som et pensionat for Maeda-familiens mor.
8. Nishi Chaya District: En mindre geisha-bydel nær Ninjadera med et charmerende miljø.
9. 21st Century Museum of Contemporary Art, Kanazawa: Et spektakulært museum for moderne kunst med en cirkulær glasbygning og spændende værker.
Jeg havde selvfølgelig også en fantastisk madoplevelse – eller rettere flere – da jeg prøvede mig lidt frem ud fra Google-reviews. Endte blandt andet med en traditionel frokost, en ramen og noget indbagt svinekød, henover de to dage jeg havde i Kanazawa. Godt smagte det i al fald! Mums.
Så til slut vil jeg bare sige, tak fordi du gad læse min lille “guide”. Håber den kan være til lidt inspiration, hvis din tur en gang går til Japan. 🎌


