Japan har en lang og fascinerende tradition for folketro og mytiske væsener, og blandt de mest ikoniske skikkelser er yokai. Disse overnaturlige væsener findes i mange former, fra det uhyggelige og farlige til det humoristiske og harmløse, og de har været en del af Japans kulturelle arv i århundreder.
Med Halloween’s stigende popularitet i Japan, især i byer som Tokyo, har yokai fået nyt liv som både skræmmefaktorer og humoristiske indslag. I denne omgang udforsker vi de ældste historier om yokai og dykker ned i de mest frygtindgydende såvel som de mest fjollede og uskyldige yokai.
De Første Historier: Overnaturlige Fortællinger fra Oldtidens Japan
Yokai er en central del af japansk folklore og optræder i historier, der går tilbage til Japans tidligste skriftlige kilder. De ældste yokai-fortællinger kan spores til Heian-perioden (794-1185). Adelsfolk og munke berettede ofte om mystiske væsener, de havde mødt i nattens mørke eller dybe skove. Disse tidlige historier handlede ofte om at forklare uforklarlige hændelser som sygdom, naturkatastrofer og uheld gennem overnaturlige væsener. Mange yokai var symbolske og fungerede som advarsler eller repræsentationer af samfundets frygt og normer.
I Edo-perioden (1603-1868) blev yokai endnu mere populære gennem kunst og litteratur. Det var en tid med social og økonomisk stabilitet, hvilket tillod folk at udforske deres fascination for det mystiske. Mange kunstnere, som Toriyama Sekien, begyndte at illustrere og klassificere forskellige typer yokai, hvilket lagde fundamentet for deres popularitet i moderne kultur. Yokai som oni (dæmoner) og tengu (fuglelignende væsener) blev hyppige figurer i japansk kunst og teater og fortsatte med at spille en vigtig rolle i den kulturelle bevidsthed.
De Mest Skræmmende og Farlige Yokai
Japan har utallige skræmmende mystiske væsner, som kan gøre selv de modigste utrygge. Nogle af disse er kendt for at være farlige for mennesker, og historierne om dem minder os om gamle folkesagn og gyserfortællinger, der kunne passe perfekt til Halloween.
Jorogumo – Dette er en kvindelig yokai, som også kaldes “den kvindelige edderkop.” Jorogumo har evnen til at forvandle sig til en smuk kvinde, der lokker intetanende mænd ind i sit spind. Når hun først har fanget dem, afslører hun sin sande form som en kæmpe edderkop og fortærer dem.
Kuchisake-onna – En af de mest ikoniske og skræmmende i moderne japansk folklore er Kuchisake-onna eller “den opskårne mund-kvinde.” Hun bærer en maske, og hvis nogen møder hende om natten, spørger hun dem: “Synes du, jeg er smuk?” Hvis de svarer ja, tager hun masken af og viser sin opskårne mund. Historierne om Kuchisake-onna stammer fra Edo-perioden og har fået nyt liv i det 20. århundrede som en urban legende, der passer perfekt til Halloween-sæsonens uhygge.
Yuki-onna – Også kendt som “snekvinden,” er en yokai, der siges at optræde i snedækkede landskaber. Hun er smuk og klædt i hvidt, men hendes kolde blik kan fryse folk til is. Yuki-onna repræsenterer Japans barske vintre og kan ses som en advarsel mod at færdes alene i vinterens sneklædte landskaber.
De Mest Fjollede og Uskyldige Yokai
Ikke alle yokai er uhyggelige eller farlige; nogle af dem er faktisk temmelig komiske og til tider hjælpsomme, hvilket gør dem populære hos både børn og voksne.
Tanuki – Dette vaskebjørn-lignende væsen (Tanuki betyder faktisk vaskebjørn-hund og er et reelt dyr) er kendt for at være en trickster. Tanuki elsker at lave sjov med mennesker og kan forvandle sig til forskellige objekter og mennesker. Det kan du f.eks. se i anime filmen Pom Poko, en Ghibli film. De ses ofte som et symbol på held og lykke og har også en sjov og venlig side. Tanuki er et populært motiv i japansk kunst og er i dag næsten mere kendt for sine komiske bedrifter end for noget skadeligt. En af de mest fremtrædende attributter er nok deres velkendte “nødder”. (I Pom Poko bruger de dem også til at flyve…)
I nogle historier bliver de dog fremført noget mere grusomt – en der sagtens dræber for at få det de vil have. En af de ting er sake.Kasa-obake – En paraply-yokai, der typisk beskrives som en gammel paraply med et øje og en tunge. Kasa-obake er harmløs og optræder oftest i historier som en fjollet figur, der gerne skræmmer folk lidt for sjov, men aldrig gør nogen skade. Denne type yokai illustrerer, hvordan japansk folklore kan finde humor i det overnaturlige.
Zashiki-warashi – En ånd, der siges at bo i traditionelle japanske huse og bringe held og lykke til hjemmet. Zashiki-warashi ligner et barn og kan finde på at lave uskyldige drillerier, som at gemme ting eller lave lyde. Efter sigende, skulle folk der ser en, blive besøgt med held.
En Ny Tradition med Gamle Rødder
Halloween har haft sin store indtog i Japan, især i Tokyo, hvor gaderne fyldes med udklædte mennesker og festligheder i oktober. Selv om Halloween traditionelt set er en vestlig højtid, har Japan adopteret den med sin egen twist. I Japan har Halloween fået en stærk kulturel tilknytning til de overnaturlige elementer. Traditionen passer helt perfekt med landets fascination af yokai.
Yokai, med deres ofte skræmmende og mystiske natur, har nemlig fundet en plads i Halloween-festlighederne. Det gælder både som udklædninger og som temaer i butikker og på festivaler. Mange japanske børn klæder sig ud som kendte yokai til Halloween, og mange Tokyo-butikker sælger produkter inspireret af både de skræmmende og fjollede yokai. Denne japanske tilgang til Halloween viser, hvordan landet blander traditionel folklore med moderne festligheder. En helt unik version af Halloween højtiden.
I Tokyo findes der endda yokai-inspirerede events i Halloween-sæsonen, hvor både børn og voksne kan møde ikoniske yokai-figurer eller prøve kræfter med escape rooms og spøgelseshuse. På denne måde bliver Halloween ikke bare en tid til uhyggelige kostumer, men også en tid til at fejre Japans mystiske fortid og mytiske væsener.
Videre læsning
Nippon.com har en grundig artikel om yokai og deres historie. Artiklen diskuterer, hvordan byboere i Edo-perioden (1603-1868) begyndte at se yokai mere som underholdende figurer end som skræmmende væsener, hvilket førte til den kulturelle “yokai-revolution”. Denne periode blev præget af en fascination for at klassificere og illustrere yokai i kunst og litteratur, især i værker som Toriyama Sekiens encyklopædi Gazu hyakki yagyō, der indeholder mange kendte yokai-illustrationer.
Moments Log forklarer, hvordan historierne om yokai fungerer som allegorier for menneskelige følelser og kulturelle værdier. Artiklen viser, at hver yokai har sin egen karakter og læring, som ofte omhandler moral, advarsler, og balancen mellem godt og ondt. Denne tilgang forklarer, hvorfor figurer som kitsune (ræven) og kappa (vandvæsenet) bliver frontfigurer for de japanske samfundsopfattelser af natur, fare og humor.